Så kan du godt sætte et par X’er i kalenderen for 2025! Og flere er på vej…


Torsdag d. 16. januar kl. 19.00 på Bornholms Tidende, Nørregade 11-19 i Rønne inviterer Baltisk Bro i samarbejde med Bornholms Tidende til debatmødet:

“Bornholm i centrum for en usikker verden”

Jon Kaldan, journalist, bornholmer, tidl. DR-korrespondent i Moskva og deltager i Next Stop Sovjet i 1989 og museumsinspektør ved Bornholms Museum, Jakob Seerup, diskuterer med hinanden og publikum, hvilke udfordringer og muligheder Bornholm og bornholmerne har her ude i havet – et sted mellem Rusland, Ukraine, Baltikum og Danmark.

Der vil være kaffe og kage – og gratis adgang for medlemmer af Baltisk Bro og abonnenter på Tidende. Andre: 50 kr.

Generalforsamling i Baltisk Bro

onsdag d. 9. april kl. 19.00 på Svaneke Gamle Rådhus, Storegade 24, Svaneke.

 

Disse beslutninger tog vi på vores bestyrelsesmøde i mandags, hvor vi også drøftede planer om at

– invitere Estlands ambassadør i Danmark til en dag på Bornholm inkl. et offentligt debatmøde,

– mødes med Jaanika Tiitson og folk fra Saaremaa kommune, der kommer til Bornholm i næste uge,

– lave et offentlig arrangement om madkultur med fokus på kokkeuddannelse, iværksætteri og røgning på Saaremaa og Bornholm,

– erfaringsudveksle mellem Bornholm og Saaremaa om øerne som biosfæreområde. Saaremaa været det siden 1990. Bornholm ikke endnu,

– vi lyttede til Jens’ radiomontage for Bornholms Radio fra Saaremaa i 1989 og overvejer et offentligt arrangement over dette.,

– kasserer Allan fortalte, at vi har 5.000 kr. kassen, bl.a. fordi vi har fået 2.400 kr. i donationer fra medlemmer til foreningens arbejde.

STOR TAK igen for dette. Det skete via mobilepay 552979, som stadig er modtagelig for bidrag. :-),

– man er velkommen til at lade sig inspirere af en estisk forretningsmand/virksomhed, som Helge Østergaard og Rigmor Hansen mødte under deres besøg på Saaremaa i september. Han har doneret 1.500 euro til aktiviteterne i Galleri Baltisk Bro. 🙂

 

Næste bestyrelsesmøde bliver den 10. januar og input, kommentarer, ris og ros og ideer er meget velkommen her til!

Bedste hilsener fra bestyrelsen

Bestyrelsesmøde 18-11-2024
Fra venstre Mads Wolff, Peter Kyhn, Elisabeth Falk, Allan Hallin, Monika Ärmus, Birgit Hansen. Jens Stubkjær tog billedet.
Benedikte Gyes og Anette Sonne kunne ikke deltage.

Blog forside


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *