Skal vi have et Center for Bornholmsk Sprog og Kultur?

I Baltisk Bro er vi inspireret af Alex Speed Kjeldsen og Julie Sommers tanker om at skabe et Center for Bornholmsk Sprog og Kultur.

Et center som skal forske og formidle den bornholmske kulturarv på højeste niveau. Og fremme viden om den i hele (ud-)dannelsessystemet. Til gavn og glæde for unge, hvilket uden tvivl kan få positiv betydning, når de senere skal vælge, hvor de vil bo og arbejde. De skrev om deres tanker i Bornholms Tidende d. 30.9. og 21.11. (se nedenfor).

Ø-identitet
På Saaremaa i Estland har man allerede på deres gymnasium startet undervisning i ø-identitet, Saaremaas særlige kultur, og hvad det betyder at være opvokset med denne kultur, og hvordan den kan fremmes gennem aktiv medvirken i lokalt foreningsliv og skabe sammenhold også uden for Saaremaa.
Baltisk Bro vil gerne fremme disse tanker på begge øer. Derfor fortæller

Rektor Ivo Visak og lærer Kadri Kanemagi om erfaringer med ø-identitet på Saaremaa Gymnasium – via videolink fra Saaremaa.

Sprogforsker Alex Speed Kjeldsen og phd. og forsker i (ud-)dannelse Julie Sommer om tankerne bag Center for Bornholmsk Sprog og Kultur.

Debat om, hvorvidt tankerne skal realiseres!

Kaffe, kage, gratis adgang. Alle er velkomne!
Torsdag d. 25.1. kl. 19.00 på Campus Bornholm
Hovedindgang Minervavej 1, Rønne

================================

Vi skal have et center for det bornholmske sprog
Alex Speed Kjeldsen drømmer stort på det bornholmske sprogs vegne.

Alex Speed Kjeldsen, sprogforsker

Siden jeg flyttede hjem til Bornholm i 2016, har jeg beskæftiget mig mere og mere med bornholmske sprog- og kulturforhold, og det står mig stadig mere klart, at netop sproget og kulturen med fordel kunne indtage en mere central rolle i udviklingen af Bornholm.

Tillad mig derfor at drømme stort på det bornholmske sprogs vegne, når jeg giver et bud på den rolle, sproget og kulturen kan spille på og for fremtidens Bornholm.

Vi lever i en stadig mere globaliseret verden, hvor forskellene mellem regioner, lande og kulturer til stadighed udviskes. Det gælder også på den sproglige front. På den ene side fører det til, at vi ligner hinanden mere og mere, men på den anden side kan man som en form for modvægt spore tendenser til, at folk forankrer sig lokalt og dyrker det, der er særligt for et givet område. Det lokale og nære bliver det eksotiske, det unikke og det spændende.

I kommerciel sammenhæng har vi også set det udnyttet på Bornholm, når forretninger, restauranter og andre, der lever af turismen, har brugt den bornholmske dialekt til marketing og branding. Jeg er imidlertid overbevist om, at Bornholm som samfund – og vi som bornholmere – kan bringe sproget og kulturen endnu bedre i spil, hvis vi formår at arbejde målrettet sammen og skabe de nødvendige institutionelle rammer.

En fundamental problemstilling for det bornholmske samfund er manglen på folk i den arbejdsdygtige alder. Alle fremskrivninger viser oven i købet, at problemet blot vil vokse i de kommende år. Derfor har BRK da også i flere år haft et officielt mål om, at vi skal være 42.000 bornholmere inden år 2028. Det er et meget ambitiøst mål, som bliver endog meget vanskeligt at nå.

Hvis vi for alvor skal vende udviklingen og få flere til at til at vælge Bornholm, er der brug for at tænke anderledes kreativt og langsigtet. Vi må bringe flest mulige værktøjer i spil, og ét af de værktøjer, man hidtil ikke synes at have haft øje for, er sproget og andre elementer i den bornholmske kulturarv.

Det gælder om at være opmærksom på de lavthængende frugter, og i et tilflytterperspektiv udgøres disse frugter ikke mindst af den gruppe, jeg selv kan siges at tilhøre, nemlig tilbageflytterne. Set herfra burde man gå langt mere målrettet efter netop dem, for de udgør et særlig stort potentiale, da de allerede har en tilknytning til Bornholm, ofte i form af familie og slægtninge. Samtidig har de en ide om, hvad det vil sige at bo på øen med de fordele og ulemper, som ølivet byder på.

Hele forudsætningen for, at man overvejer at flytte tilbage til Bornholm, er imidlertid, at man forbinder øen med noget positivt, noget særligt og noget, man kan være stolt af. Her er det naturligvis centralt, at man kan huske tilbage på en god og tryg barndom, og at vuggestue-, børnehave- og skoletilbud samt foreningsliv m.m. er nogenlunde på højde med, hvad der findes andre steder i landet. Det sidste er imidlertid ikke nemt at opfylde med tanke på de mange tilbud, som eksilbornholmerne er vant til fra livet i København.

Styrk identitetsfølelsen

Desto vigtigere er det at styrke den lokale identitetsfølelse hos de unge, så de efter endt uddannelse med glæde og stolthed tænker tilbage på Bornholm som et sted med ganske særlig betydning, og hvortil de har en særlig tilknytning og forankring. Der skal med andre ord være tilstrækkeligt meget, som kan kompensere for de ting, man afskærer sig fra ved at flytte ud af storbyen.

En sådan styrkelse af den lokale identitet med opbygning af en følelse af lokal forankring bør medtænkes i hele uddannelsessystemet. Lad os tilvejebringe ressourcer, som lærere og pædagoger kan bruge, når de skal fortælle om det bornholmske sprog, de bornholmske sagn, myter og fortællinger, den særlige bornholmske natur og geologi og de specielle historiske forhold, som har gjort sig gældende på Bornholm. Lad os gøre det let for lærere og andre formidlere at belyse større nationale og globale spørgsmål gennem lokale forhold. Det vil ikke alene føre til, at de unge bornholmere får en stærkere tilknytning til det bornholmske, men også have mere overordnet læringsmæssig værdi, da det for de fleste er lettere at forstå og erkende forhold, der har direkte relation til den konkrete virkelighed, man færdes i.

For at lykkes med dette må der arbejdes sammen på tværs af uddannelser og institutioner, og flere må trække på samme hammel.

Konkret drømmer jeg om, at der oprettes et Center for Bornholmsk Sprog og Kultur, som byder ind med forskning i og formidling af den bornholmske kulturarv på højeste niveau. For at sikre den forskningsmæssige tyngde bør et sådant center etableres som et samarbejde mellem Københavns Universitet og Bornholms Museum, og for at sikre den brede formidling og udnyttelsen af ressourcerne i det bornholmske uddannelsessystem bør centeret arbejde tæt sammen med skoletjenesten, de bornholmske grundskoler, Campus Bornholm og andre relevante aktører. På forskningsfronten vil man bl.a. kunne arbejde med den fortsatte udvikling af den videnskabeligt funderede bornholmske ordbog med dens mange tilknyttede ressourcer. På formidlings- og uddannelsesfronten kunne man i et samarbejde med Campus Bornholm for eksempel udarbejde en særlig profil for læreruddannelsen med lokal dannelse som et gennemgående element. Det kunne måske også være med til at give den skrantende læreruddannelse et nødvendigt boost.

Tanken om et sådant bredt forankret center, der ikke blot forsker i bornholmske sprog- og kulturforhold, men samtidig spiller en nøglerolle i det fremtidige bornholmske uddannelsessystem ved at stille ressourcer til rådighed på alle uddannelsestrin, udspringer direkte af mine erfaringer med det bornholmske ordbogsprojekt.

Er der noget, jeg har lært af ordbogsprojektet og samarbejdet med mere end 35 frivillige, engagerede bornholmere, er det nemlig, at forskning og folkeligt engagement ikke udelukker hinanden. Tværtimod kan de forenes på bedste vis, hvis projektet er lokalt forankret og nærværende i lokalmiljøet, og hvis man formår at skabe en bred interesse hos såvel yngre som ældre.

Lykkes vi med at etablere et sådant bredt forankret center, vil det være unikt i en dansk kontekst, men også noget som faktisk vil kunne inspirere andre områder i det, der med en lidet flatterende betegnelse kaldes Udkantsdanmark. Samtidig vil det være et godt eksempel på tilførsel af vidensarbejdspladser til provinsen – oven i købet af den slags, som giver god mening.

Det skal vi også spille på, når vi fra bornholmsk hold leder efter finansiering til projektet, for uden midler kan det ikke realiseres. Det vil formentlig være nødvendigt med såvel lokal støtte som støtte fra nationale fonde og staten.

Jeg tror på, at vi kan finde velvilje hos de bevilgende myndigheder, hvis vi formår at forene de relevante institutioner, og jeg er overbevist om, at sproget og kulturen i bred forstand på denne måde direkte kan bidrage til en styrkelse af fremtidens Bornholm.

Lad os gøre det let for lærere og andre formidlere at belyse større nationale og globale spørgsmål gennem lokale forhold

Alex Speed Kjeldsen

=======================

Bornholm som uddannelses ø: Se både indad og udad
Julie Sommer von Würden er phd, cand.mag. i pædagogik, forsker i dannelse og uddannelse. Forsker på øen Zanzibar i Afrika og på Bornholm, hvor hun er bosat og har rødder.

Julie Sommer von Würden

Vi kan styrke det bornholmske uddannelsessystem ved at have et særligt fokus på lokal dannelse. I artikelserien ’Hvor drømmer vi os hen?’ i Bornholms Tidende (den 30. september) præsenterer sprogforsker Alex Speed Kjeldsen drømmen om et videnskabeligt forankret Center for Bornholmsk Sprog og Kultur: Et center, der forsker i og formidler bornholmsk sprog og kultur, og som medtænker uddannelsessystemet. I denne artikel uddyber jeg centerets mulige rolle som udforsker og udvikler af lokal dannelse på Bornholm og som brobygger mellem forskning, de bornholmske dannelsesinstitutioner og læringsrum.

Ideen til et sådant center, der medtænker uddannelsessystemet, opstod som et møde mellem Alex Speed Kjeldsens tanker om et sprog og kulturcenter og mine ideer baseret på min mangeårige universitetsbaserede grundforskning i formaliseret læring og læringsindhold knyttet til det levede liv og den lokale kontekst, kultur og historie, vi som mennesker er del af.

Læringsrummene

Mange bornholmske aktører arbejder i dag med læringsrum knyttet til et lokalhistorisk og kulturelt indhold, indhold der både er stedsspecifikt og særligt for Bornholm, og som samtidig berører noget mere generelt. På Center for Regional og Turisme Forskning, CRT, forskes der anvendt og rekvireret, og man udarbejder blandt andet analyser vedrørende lokale forhold på Bornholm. Indenfor sprogforskning har vi Bornholmsk Ordbogsprojekt, en metaordbog og læringsportal for bornholmsk dialekt. Bornholms Museum forsker og formidler indenfor arkæologi, kunsthistorie og historie, ligesom museet, i samarbejde med danske og udenlandske universiteter, huser forskeruddannelsesforløb for eksempel indenfor stedsbaseret læring og grøn fødevarer-omstilling på Gaarden i Melsted. På Bornholms Ø-arkiv laver arkivets arkivarer, historikere og arkæologer læringsforløb for skoleklasser og på lokalarkiver, museer og i byforeninger arbejder man også med historisk og kulturel formidling.

På Bornholms Højskole og på Campus Bornholm har man fokus på det nære i forhold til at udvikle uddannelserne, tænke nyt og bygge bro og arbejde holistisk mellem forskellige former for viden og læringsmiljøer. På Københavns Professionshøjskole har jeg sammen med Susanne Nørgaard, adjunkt på læreruddannelsen, og en gruppe lærerstuderende, været på feltbesøg på Christiansø skole: Her så vi blandt andet på, hvordan de der gør brug af øens uderum i undervisningen. På mange bornholmske skoler og i daginstitutioner er der også fokus på lokalmiljøet og naturen udenfor klasseværelset. På Svaneke Friskole, hvorfra man fra mange af klasseværelserne kan se havet, bruges stranden og skoven omkring skolen som udeskole og undervisningsplatform. Op til skolens årlige julebazar samarbejder skolens elever med lokale erhvervsdrivende og producerer chokolade, keramik, glas, lys mv. ligesom forskere og kreative løbende arrangerer kulturhistoriske forløb for skolens elever fx om bornholmske væsner og underjordiske, der både er del af nutidig bornholmsk skolelæring og har været det historisk.

Dialekten

Med Bornholmsk Ordbogsprojekt ledet af Alex Speed Kjeldsen er der sat fokus på bornholmsk i de bornholmske skoler. På Sydbornholms Privatskole, Pedersker synger man bornholmske morgensange til samling. Bornholmsk i de bornholmske skoler er ikke nyt, men en stigende anerkendelse af sproget som en betydningsfuld del af bornholmsk skoledannelse er. Mens de bornholmske skoleelever har talt bornholmsk siden oprettelsen af de første skoler på Bornholm i 1500-tallet var det formelle skolesprog latin og siden rigsdansk.

Rigsdansk er fortsat dominerede i de bornholmske skoler, mens bornholmsk ordstilling, tale og udtale historisk er blevet irettesat af læreren eller understreget med rød i elevens kladdehæfte. Jo højere niveau af uddannelse en person har, jo mere synes det bornholmske at være fjernet fra hverdagssproget. Også på universitetet er folk blevet irettesat for at have ’forkert’, – altså bornholmsk, ordstilling.

Centret

Når jeg drømmer, forestiller jeg mig, at vi på Bornholm etablerer et uddannelses-, forsknings- og formidlingscenter forankret i en kritisk teoretisk tænkning og grundforskningstradition under Københavns Universitet. På centret producerer vi viden om lokale forhold og huser ekspertise, forskere og studerende fra ind- og udland fra forskellige fagområder, herunder indenfor dannelse, skole og uddannelse. Centret faciliterer områdestudier og specialiseringsuddannelser, der ikke kan tages andre steder i Danmark eller i verden. I samarbejde med de øvrige bornholmske vidensskabende aktører tilbyder vi på Bornholm studerende at sammensætte deres egen uddannelse gennem moduler orienteret lokalt og på tværs af faggrænser. Det kunne for eksempel være indenfor områder som bornholmsk viden, kultur, dialekt, historie, tro og væsner, geologi, arkæologi, palæontologi, natur og hav, grøn omstilling, energi og (vind)møller, mad og fødevarer, håndværk, sygepleje, glas og keramik, teater og dans, følelser og krop, natur i skolen, skole og fællesskaber, læring og dannelse osv.

Dannelsen

I min drøm udvikler vi på Center for Bornholmsk Sprog og Kultur teorier og metoder, der indtænker og synliggør den viden, der ligger i vores historie og allerede er en del af den bornholmske dannelse, i uddannelsessystemet, i skolen og i det omkringliggende bornholmske samfund. Og vi drømmer stort, når vi tænker fremtidig ønsketænkning for Bornholm som uddannelses-ø. Hvilken viden er vigtig? Ydermere ser vi på de bornholmske elever og studerende, deres velvære og trivsel. Ønsker vi for eksempel at vores elever og studerende føler sig set, tilstrækkelige og værdifulde for sig selv og i relation til andre og deres (lokale) samfund? At de har skole- og studieglæde, plads til krop og følelsessprog, meningsfulde relationer og fællesskaber og en hverdag bygget mere op omkring fordybelse, langsomhed, ’nejhatte’, reelle valg og indflydelse og mindre omkring (kropslig) stress og praksisser orienteret mod at skulle konkurrere, præstere og avancere på tid?

Den bornholmske dannelse finder sted i familien i samspil med samfundets (andre) institutioner. Før indførslen af skoler lærte bornholmske børn og unge i hjemmet og gennem praksisfælleskaber og mesterlære. I dag varetager skolen den formelle ud(dannelse) for mange. På Bornholm ser vi lige nu tiltag fra forældre, der har særlige holdninger og ønsker til indholdet af børn og unges læring. Nogle etablerer hjemmeskole tilknyttet et lokalt og nationalt læringsfællesskab, mens andre vælger at varetage undervisningen på udvalgte dage. I Svaneke er en ungdomsklub initieret af en gruppe forældre og båret af de unge selv ved at se dagens lys.

Lad os i arbejdet med ambitionen om Bornholm som uddannelsesø se både indad og udad. Lad os se på hvad vi gør, hvordan vi gør, hvorfor vi gør, som vi gør, og hvordan vi gerne vil gøre fremadrettet, og lad os i den proces være nysgerrige på vores bornholmske historie, på nytænkning og give den bornholmske forskning plads til at tænke højt, kritisk og analytisk i dialog med de mange bornholmske dannelsesinstitutioner og læringsrum.