Sommeren og nye begivenheder i Baltisk Bro nærmer sig!
Begivenheder hvor du kan møde kunstnere og kunst fra Saaremaa, Åland og Øland, som kommer her til Bornholm, som led i Baltisk Bros projekter. Og du kan selvfølgelig møde andre Baltisk Bro-støttepiller 🙂
Derfor sæt allerede nu X i din kalender:
Fredag d. 31. maj kl. 17.00
Ferniseringen på Svanekegården af udstillingen Baltic Sea Art Project med tre kunstnere fra hver af øerne Saaremaa, Åland, Øland og Bornholm. Kunstnerne fra alle øer vil være til stede. Fra Bornholm er det initiativtager til projektet billedkunstner Susanne Månsson, trækunstner Hans Henning Pedersen og billedkunstner Susanne Enehjelm.
Lørdag d. 1. juni kl. 19.30
Nordisk Kultur Cafe på Svanekegården. Kunstnere fra de fire øer i Baltic Sea Art Project fortæller om deres værker og kunst og kultur på deres ø. Samtalen modereres af Baltisk Bro-veteran Peter Kyhn. Alle er velkomne – også til at blande sig i samtalen.
Fredag d. 28. juni kl. 15.00
Fernisering på Galleri Baltisk Bro i Listed af udstilling af billedtæpper/patchwork af Jannika Tiitson fra Saaremaa. Kunstneren vil være til stede.
Fredag d. 2. august kl. 15.00
Fernisering på Galleri Baltisk Bro i Listed af udstilling med billedkunstner Rita Talalaeva fra Saaremaa, som selv vil være til stede.
Kom og vær med til at gøre det til gode og spændende oplevelser!
Og nu 21-25. maj drager en snes bornholmske præster til Tallinn og Saaremaa for at dykke ned i det åndelige Estland med Baltisk Bro – sammen med en del af bestyrelsen i Baltisk Bro.
Næste bestyrelsesmøde holder vi tirsdag d. 18. juni. Du er velkommen til at komme med input til dette!
Bedste hilsener
Jens Stubkjær, Baltisk Br